FILTER
Varen er lagt i din indkøbskurv
Til indkøbskurven

Er dashcam og bilkamera lovlig i Danmark?

oprettet d.

Er dashcam og bilkamera lovlig i Danmark?

Vi bliver dagligt spurgt, om det er lovligt at bruge et dashcam i din bil. Det korte svar er: Ja, det er fuldt lovligt at bruge - Dog med enkelte ting, som du bør være opmærksom på.

 

Først og fremmest må dit nye dashcam og tilhørende ledninger ikke forhindrer dit udsyn af hverken forrude, sideruder eller bagrude. Derfor bør du altid sørge for at kabler gemmes væk i paneler eller sættes fast med ledningsklips. Såfremt det er muligt bør du sætte dit dashcam bag forrudens bakspejl. Har du en større forrude i f.eks. varevogn har du mulighed for at bruge et større dashcam, men udsynet må stadig ikke være forstyrret.

 

Du må kun filme med dit dashcam på offentlig vej, eller privat vej/ejendom som tilhører dig. Det vil sige, at det er fuldt tilladt at filme på det almindelig danske vejnet.

 

Filmene er til eget brug og må fremvises privat uden nogen form for censur eller tilladelse. Men hvis du vælger at offentligøre en bid af din optagelse, må enkeltpersoner eller anden form for personlig identificerbare objekter optræde (f.eks. nummerplader). Det vil sige, at du skal sløre ansigter og nummerplader, hvis du vil vise din nyeste optagelse af turen til Sønderborg.

Offentligører du en film, grundet en hændelse hvor du vil finde skylderen eller på anden måde offentliggøre personer, som ikke har givet tilladelse til dette, er dette ulovligt. Har du været ude for en hændelse, hvor skyldneren f.eks. er kørt fra en påkørsel, anbefaler vi du først kontakter politiet, og bringer din optagelse i spil til opklaring af hændelsen. I enkelte tilfælde kan politiet give lov til at offentligøre din optagelse.

Du må også gerne henvende dig til politiet med din optagelse, hvis du har været vidne til f.eks. en ulykke, hvor din optagelse forhåbentlig vil blive taget i betragtning.

 

Dette er reglerne for Danmark. Andre EU lande kan have andre regler for brug af dashcams, og du bør tjekke hvad reglerne er i det enkelte land, før du kører afsted med dit dashcam. Østrig og Portugal har regler, som ikke tillader brug af dashcam, men disse kan være ændret siden dette indlæg er blevet skrevet.

 

I oktober 2017 blev der stillet forslag i Folketinget, om at tillade butiksejere at vise overvågningsfilm af blandt andet tyverier på sociale medier, samt Politiet ville gerne have adgang til mere overvågningsmateriale. Om dette også kan gælde dashcams, kan vi blot håbe på, da ethvert dashcam kan være vigtige “vidner” til forskellige hændelser. Vi holder løbende øje med udviklingen på dette punkt.

 

Vi kan ikke anbefale, at du anskaffer et dashcam udelukkende for at hænge andre trafikanter ud. Et dashcam bør bruges som en ekstra tryghed, hvis uheldet skulle være ude, eller til at forevige minder om en køretur i et specielt landskab. Derudover får du et væld af sikkerhedsfunktioner i de større modeller, som advarer dig om hastighed, afstand osv.

Et dashcam kan være med til at opklare hærværk på din bil eller vurdere hvem den korrekte skyldner er i en ulykke - men i dette tilfælde bør du rådfører dig med myndighederne inden du offentliggør din film.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

Dankort + VISA/Dankort VISA Electron VISA MasterCard ViaBill MobilePay PayPal American Express Discover E-Check