FILTER
Varen er lagt i din indkøbskurv
Til indkøbskurven

Bilkamera ➝ Bruger du kamera i din bil? Se her hvorfor du bør!

oprettet d.

Bilkamera - hold dig orienteret og imødekom ethvert forsikringskrav 

Danskerne kører i bil som aldrig før og flere og flere involveres i trafikulykker, mens også andelen af parkeringsskader er stigende. For sidstnævnte gælder endda, at danskerne i langt de fleste tilfælde flygter fra parkeringsskader og dermed bliver skaden, i en stor del af tilfældene, aldrig dækket. Et bilkamera – der også kan betegnes som et ’Dash Cam’ – kan via parkeringsovervågning afhjælpe de mange udækkede parkeringsskader, der sker hvert år. Desuden kan sådan et kamera i din forrude filme eventuelle ulykker, som du enten er involveret i, eller er vidne til. Det kan vise sig at have store fordele for dig, hvis du en dag involveres i en trafikulykke eller andre -uheld, der omfatter et forsikringskrav.

 

Kamera i bilen bliver anvendt af flere og flere.

Bilkameraer er stadig et relativt nyt fænomen i Danmark, men i udlandet – særligt i USA – har bilkameraer været brugt i mange år. For eksempel florerer der en lang række videoer online, hvor forfærdelige ulykker er blevet filmet og offentliggjort, for at gøre folk opmærksomme på, hvad der kan ske, hvis man ikke er agtsom i trafikken. Optagelserne gemmes på et mikro SD-hukommelseskort og på den måde kan bilkameraer dokumentere de hændelser, du er vidne til i trafikken. Et bilkamera kan derved medvirke til, at en eventuel forsikringssag falder ud til din fordel.

 

Forbered dig på det uventede med et Dash Cam.

Med et kamera i din bil er du altid et skridt foran. Kameraet monteres nemt i bilens forrude. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at bilkameraet ikke placeres så det hindrer udsynet gennem bilruden. I Danmark er det helt lovligt at filme trafikken gennem dit Dash Cam, så længe der kun filmes på offentlige veje, mens der er nogle regler for offentliggørelse af videoer. 

 

For eksempel er det ikke tilladt at offentliggøre videoer, hvor enkeltpersoner optræder som det primære fokus. Det er heller ikke lovligt at betjene kameraet under kørslen, men det er naturligvis vigtigt at være opmærksom på, at betjeningen ikke på nogen måde må virke forstyrrende for kørslen. Disse eventuelle forstyrrelser kan dog imødekommes ved, at de fleste bilkameraer kan indstilles til automatisk at starte op, når bilen startes.

 

Med et bilkamera er du forberedt på det uventede og du får et bevismateriale, der kan benyttes i forsikringssager. Udover den praktiske funktion, har bilkameraet også andre mulige funktioner. Herunder kommer muligheden for at få bilkamera med GPS, der blandt andet gør, at du kan måle din fart og gemme dine ruter.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

Dankort + VISA/Dankort VISA Electron VISA MasterCard ViaBill MobilePay PayPal American Express Discover E-Check