FILTER
Varen er lagt i din indkøbskurv
Til indkøbskurven

Må du bruge langt lys på motorvej?

Oprettet d.

Må du bruge langt lys på motorvej?

I takt med der kommer flere og flere kilometer motorvej i Danmark, bliver vigtighed af ovenstående spørgsmål endnu mere vigtigt. For hvordan er loven nu når det drejer sig om langt lys på motorvej? Skal, skal ikke? Må du? Bør du?

 

Vi har gransket loven og nettet for at finde svaret for dig. Og indledningsvis er svaret: Ja, du skal bruge langt lys på motorvej… MEN det er ikke en lov uden undtagelser.

 

Som udgangspunkt skal du jvf. færdselsloven bruge langt lys når du befinder dig i højre vognbane. Og vurderer du, at dit fjernlys ikke er til gene for modkørende trafik, kan du blot fortsætte. Men svinger motorvejen mod højre bør du blænde ned, da det her kan genere modkørende trafik. Ergo - Brug kun langt lys når du ruller afsted i inderste vognbane og det går ligeud.

 

Fjernlys blænder vel?

Når du på motorvejen møder en bil med fjernlyset tændt, så undgå at kigge ind i lyset og fokuser på din egen vognbane. Du er i et køretøj, som rejser med 110 - 130 km/t og derfor er det vigtigt, du fokuserer på hvad som sker foran dig, fremfor at irriterer dig om en modkørende, som er passeret i løbet af få sekunder.

 

Loven siger klar, at du skal køre med fjernlys på motorvej, men man skal individuelt selv vurdere hvornår man er til gene for andre. Denne vurdering skal tages ud fra vejens beskaffenhed/tilstand, føret, sigtbarhed og vejens forløb. Så brug din sunde fornuft i trafikken.

 

Selvfølgelig skal du blænde ned, når du nærmer dig en forankørende, og blænde op igen når denne er passeret udenom.

 

Det øger sikkerheden.

Både Rådet for Sikker Trafik og FDM bakker op om brug af fjernlys på motorvej. Med hastigheder på op til 130 km/t vil fjernlys øge din sigtbarhed med mange metre, som i sidste ende kan ende med at være vigtige. Hvis du kan opdage en forhindring forude i god tid, kan du nå at undvige, bremse ned eller tage andre foranstaltninger. Et nærlys rækker som regel kun 50 - 70 meter, hvilket ikke er tilstrækkelig afstand med disse høje hastigheder.

 

I en rapport fra Havarikommisionen for Vejtrafikulykker blev 27 trafikulykker på landevej analyseret. Konklusionen var, at i halvdelen af de svingulykker hvor nærlyset kun var brugt, kunne disse være undgået såfremt der var brugt fjernlys.

 

Den skarpe læser, vil sige at denne rapport tog udgangspunkt i ulykker på landevej. Men tager vi eksemplet over på motorvej, hvor hastighed er omkring 50% højere sker ulykkerne hurtigere og mere spontant. Og vil det forhindrer blot 1 tragisk ulykke om året, er der ingen undskyldning for ikke at gøre brug af sit fjernlys.

 

Tager vi egen personlig erfaring, har jeg selv tilbragt mange timer på Europas motorveje i nattemørket. Når det har været muligt, har jeg gjort brug af fjernlyset, som har sænket presset på mine øjne, og derved har jeg undgået træthed under kørslen.

 

Hjælper brug af fjernlys mit dashcam?

De fleste større dashcams har indbygget Night Vision funktioner, som forbedrer synet i mørke. Men ved brug af nærlys, vil dit dashcam altid skulle kæmpe mellem at vælge mellem det oplyste område fra nærlyset og det mørke område forude. Hvis du bruge fjernlys, giver du også dit dashcam mulighed for at se forhindringerne længere fremme. Ved en evt. ulykke vil gengivelse af hændelsen også bedre kunne klarlægges, hvis du har oplyst vejen foran dig og give dit dashcam de bedste betingelser.

 

Hos DashcamOne.dk bakker vi helt op om brugen af fjernlys på motorvejen, så længe man bruger sin sunde fornuft. Dette sker både ud fra et sikkerhedsaspekt, men også for at dit dashcam har de bedste arbejdsforhold. For godt nok kigger du ikke gennem dit dashcam, når du kører, men hvis ulykken er ude, vil man bedre kunne gense objekter forude - f.eks. en havareret bil, pludselig opstået kø, dyr på vejen eller noget helt trejde.

 

Så hjælp dig selv med at undgå det utænkelige og brug fjernlys. Bliver du blinket af andre trafikanter, så brug fornuft og omtanke. Road-rage behøver vi ikke mere af... Hvilket vi kommer ind på i et senere indlæg.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

Dankort + VISA/Dankort VISA Electron VISA MasterCard ViaBill MobilePay PayPal American Express Discover E-Check