FILTER
Varen er lagt i din indkøbskurv
Til indkøbskurven

Handelsbetingelser

Indgåelse af aftale
1. En afgivet ordre på DashcamOne.dk, er ikke en juridisk bindende aftale. DashcamOne.dk har derfor mulighed for at annullere din ordre som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer. Bindende faktura vil blive afsendt til dig, når de bestilte varer, er afsendt fra vores lager.
2. Når du har afgivet en ordre via vores hjemmeside, vil vores system automatisk sende dig en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke varer du har bestilt. Der er alene tale om en elektronisk kvittering for modtagelse af din ordre og ikke en endelig faktura.
Du skal være opmærksom på, at det automatiske svar (via e-mail) ikke er en juridisk bindende ordrebekræftelse, hvorved en aftale er indgået.
3. Alle kontrakter indgås på dansk.
 
Salg og bestilling online på DashcamOne.dk
På DashcamOne.dk kan der betales med:
 
Dankort
Visa-Dankort
Diners Club
Mastercard
Visa Electron
Paypal
ViaBill
MobilePay
 
Betales med betalingskort er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1.200,- kr. når dit dankort misbruges ved brug af pin-koden.
 
Data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken DashcamOne.dk eller andre har mulighed for at læse dataene. 
 
Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra DashcamOne.dk’s lager. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.
 
Ønsker du at finansiere dit køb på DashcamOne.dk kan det være muligt med en aftale med ViaBill. Det tager kun få minutter at udfylde en ansøgning.
Efter en normal kreditvurdering, får du svar på din ansøgning inden 15 min i deres åbningstid.
Se deres betingelser på: www.ViaBill.dk. Alle henvendelser vedr. ViaBill skal rettes til ViaBill og ikke DashcamOne.dk.
 
Fragt/Levering
DashcamOne.dk tilbyder fragtfri levering med GLS Pakkeshop og GLS Erhverv i Danmark over 499,00 kr.

 

  • · For levering til dit nærmeste GLS Pakkeshop er fragten 29 kr. (Fri fragt over 499,-)
  • · For levering til din bopæl er fragten altid 60 kr.


Alle pakker sendes enten via GLS Pakkeshop med track and trace, som giver dig en tryghed med leveringen. Du har altid mulighed for at følge din pakke på GLS hjemmeside.

Med mindre andet aftales, afsender vi altid hele din ordre samlet.

Du kan også vælge at afhente din ordre på vores lager i Aulum efter aftale. Bemærk at der forefindes ikke udstilling af produkter på denne adresse.

Skulle dine varer bliver beskadiget under leveringen, skal du kontakte GLS og gøre opmærksom på, at din pakke er blevet beskadiget under fragten.
 
Leveringstiden er normalt 1-3 hverdage. Vi bestræber os på at sende ordrer, der er placeret før kl. 13 næstkommende hverdag.

Skulle nogle varer uheldigvis være udsolgt og dermed ekstra leveringstid vil vi kontakte dig hurtigst muligt for en mulig leveringsdato.
 
Vi sender automatisk ordrebekræftelse og faktura via e-mail, når din ordre afsendes.
 
Ønsker du, at pakken må sætte et særligt sted, hvis du ikke er hjemme til at tage imod, kan det sagtens lade sig gøre. Du skal tage kontakt til GLS og give besked herom.
Ansvar for pakken tilfalder herefter forbrugeren/køberen.

Levering til udlandet
DashcamOne.dk har også mulighed for levering til Sverige, Norge og Tyskland.
Fortrydelsesret / Fejlkøb
1. I forbrugerkøb har du som privat forbruger 14-dages fortrydelsesret efter Forbrugeraftaleloven. Fortrydelsesretten kan ikke gøres gældende af erhvervsdrivende. (Se særlige bestemmelse for erhvervsdrivende længere nede) Er firmanavn og CVR nummer udfyldt ved bestilling, anses købet som værende erhvervskøb.
Fortrydelsesretten gælder kun for
a) aftaler indgået ved fjernsalg / online via DashcamOne.dk
b) aftaler indgået uden for DashcamOne.dk’s forretningssted i Aulum.

2. Brug af Fortrydelsesretten betyder ikke, at du har en ubetinget ret til at få det fulde beløb for varen retur. Hvis varen er blevet håndteret på en sådan måde, at den ikke har nogen værdi, vil du ikke have krav på at få købesummen retur. For at få den fulde købesum retur, må varen kun være brugt i samme grad, som er accepteret inden købet i en almindelig fysisk butik. Før du sender en vare retur, skal du derfor gøre dig klart, om en almindelig butik ville acceptere den benyttelse som varen har været udsat for. Du har altså ret til at se varen an og afprøve visse funktioner. Derimod vil returbeløbet kunne nedsættes, såfremt varen har været brugt i en længerevarende periode eller i det hele taget viser tegn på slid.
Udgifterne for forsendelse ved fortrydelse/fejlkøb betales af forbrugeren.
 
Eksempler på brug, som ikke udløser fuld eller delvis returnering af købesum
 
· Beskyttelsesfolie fjernet fra f.eks. linser og andre sårbare dele.
· Monteringsbeslag/dobbeltklæbende tape har været påsat rude eller anden overflade.
· Hukommelseskort som har været pakket ud af emballage.

3. Det er muligt at fortryde dele af et samlet køb. Ved delvis fortrydelse vil dine leveringomkostninger ikke blive tilbagebetalt.

4. Ønsker du at gøre brug af din 14-dages fortrydelsesret, skal du give os meddelelse herom senest 14 dage efter den dag, hvor du har modtaget varen. Meddelelsen skal gives i form af en utvetydig erklæring på e-mail til info@DashcamOne.dk. Det er altså ikke nok, at du giver meddelelse om udnyttelse af fortrydelsesretten over telefonen.
Ønsker du at benytte din fortrydelsesret og indlevere på vores lager i Aulum, kan du også gøre dette. Returnering på lageret giver dog ikke kontant udbetaling. Det givne beløb vil blive udbetalt via bankoverførsel, når varen er beset og testet af vores tekniske afdeling.
 
5. Returfragten ved fortrydelse er på købers regning. Du kan kontakte DashcamOne.dk, såfremt du ønsker at købe en returlabel til GLS via vores webshop. Prisen for dette er 50 kr. inkl. moms. Bemærk at pakken skal indleveres med label til nærmeste GLS Pakkeshop.
 
6. Afhenter du ikke din vare i f.eks. GLS Pakkeshop returneres denne til DashcamOne.dk. Dette anses ikke som gyldigt fortrydelsesgrundlag. Din ordre vil ved modtagelse til vores lager blive refunderet minus omkostninger til fragt ud og hjem.
 
7. Du kan hente standardformular til fortrydelseskøb her. www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160666#Bil3
 
Reklamation
DashcamOne.dk yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der er forstået ved normal anvendelse. Dette betyder, at du kan enten få varen ombyttet, varen repareret, pengene tilbage eller afslag i prisen. Dette vil afhænge af den konkrete situation samt at reklamationen er berettiget. DashcamOne.dk vil vurdere ud fra den enkelte sag, hvilken af de nævnte løsninger som tilbydes.

- Det betinger selvfølgelig at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
- Vurderes det at produktet har slagskader eller anden form for misligehold, bortfalder alt form for reklamationsret på produktet. 
- Der kan ikke klages over fejl eller skader, som brugeren selv har forsaget eller som er opstået ved forkert brug af produktet. Almindelig slitage er ikke reklamationsberettiget.
- Fejl og skader forsaget af trejdeparts produkter, hører ikke under reklamationsretten.
- For alle varer (herunder varer med begrænset holdbarhed) gælder det, at almindeligt slid/fordærvelse ikke er en mangel i købelovens forstand, selvom nedslidning/fordærvelse kan indtræde inden udløbet af de 2 års reklamationsret.
 
Skader på såvel dashcam og/eller køretøjets ledningsnet grundet fejlinstallation dækkes ikke af DashcamOne.dk. Det er på eget ansvar såfremt man selv ønsker at installere sit dashcam. Skader forvoldt ved f.eks. tilslutning af ledningssæt til konstantstrøm erstattes ikke. Udfør kun dette såfremt du er bekendt med din bils ledningsnet. Ellers søg hjælp og installation ved dit køretøjs autoriseret værksted.
Husk venligst at reklamere indenfor rimelig tid efter du har konstateret manglen/fejlen. Det er et krav, at du reklamerer inden for "rimelig tid" efter, at du har opdaget fejlen/manglen ved varen. Reklamerer du inden for 2 måneder efter, at fejlen/manglen er opdaget, anses reklamationen altid for rettidig.
Ved skader/mangler ved modtagelse må produktet ALDRIG tages i brug, før vi har truffet en afgørelse om, hvordan reklamationen løses.
 
Hvis du ønsker at reklamere over en vare, kan du returnere varen og sende os en skriftlig reklamation på e-mail info@DashcamOne.dk eller pr. post til vores adresse.
Medsendes der tilbehør, skal antal og produktbeskrivelse medfølge. Medfølger der tilbehør, som ikke umiddelbart fremgår på det medsendte beskrivelse, kan DashcamOne.dk ikke gøres ansvarlig for eventuel bortkomst af disse effekter.

Varer skal returneres med en fakturakopi/ordrenummer hvor købstidspunktet for det reklamerede produkt fremgår, da varen ellers vil blive henlagt indtil der foreligger fakturakopi og fejlmeddelelse på produktet.
 
Varen sendes forsvarlig emballeret til:
OneShopping ApS
Att: DashcamOne.dk
Vævervej 16
7490 Aulum
Mrk: Reklamation + (Dit ordrenummer)

Bemærk vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Pakker sendt til pakkeshops afhentes ikke. Pakker skal fremsendes direkte til vores adresse i Aulum.

Indsendelse af den defekte vare er indledningsvis for købers regning. Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine fragtomkostninger (Billigste fragtmetode). Du kan også kontakte os, for at få tilsendt et returlabel på mail, hvilket koster 50 kr. hvorefter pakken med label skal indleveres til din lokale GLS Pakkeshop.
 
DashcamOne.dk tilbyder ikke erstatningsprodukter eller låneprodukter i reklamationstiden.
 
Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation, vil du få tilsendt en mail, når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.
 
Ved en reklamation forbeholder DashcamOne.dk sig retten til at teste det/de indleverede produkt(er).
Der må forventes en testperiode i 1 - 2 uger, alt afhængig af reklamationart.
 
Ved tilbagesendelse af defekte eller forkerte varer til DashcamOne.dk, hvor fejl eller defekt, defineret og angivet af kunden, ikke konstateres, vil varen blive tilbagesendt til kunden (for kundens regning).
Såfremt varen skal ombyttes skal der fremvises et originalt serienummer - varens serienummer er påtrykt på den originale emballage. Frembringes der ikke et serienummer, vil ombytning af produkt desværre ikke være muligt.
 
Reklamationer som skyldes misligeholdelse eller dårlig vedligeholdelse vil som udgangspunkt blive afvist.
Alle indleverede produkter testes hos DashcamOne.dk efter normalt brug. Såfremt et produkt testes fejlfri, vil der fremsendes faktura på tidsforbrug ifbm. fejlsøgning til forbrugeren på DKK 250 inkl. moms.
 
Der henvises i øvrigt til Købelovens § 78 for fremgangsmåde vedrørende reklamationer.
 
Klagemuligheder

 

 

  1. Hvis du vil klage over dit køb, bedes du rette henvendelse til vores kundeservice via chat på DashcamOne.dk, telefon: 7199 3837 eller på e-mail info@DashcamOne.dk.
  2. Hvis det ikke lykkedes os at finde en løsning kan du klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg
    www.forbrug.dk. Klage kan indgives ved at udfylde en klageformular via www.minsag.forbrug.dk
  3. EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@DashcamOne.dk.

 
Særlige bestemmelser for erhvervsdrivende
1. Salgsbetingelser for erhvervsdrivende betegnes om handelskøb og følger ’Bekendtgørelse af lov om køb’.
2. Der er ingen fortrydelsesret for erhvervsdrivende.
3. Der gælder 6 mdrs reklamationsret fra oprindelig fakturadato, med undtagelse af forbrugsvare såsom batterier mv., hvor der kun ydes 3 måneders reklamationsret, med mindre andet er skriftligt aftalt.
4. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny 1 års reklamationsperiode.
5. Ved reklamationer står køber selv for udgifterne til returnering af varen til DashcamOne.dk.
 
Priser og illustrerende billeder på DashcamOne.dk

 

 

  1. 1. Alle forbruger priser er angivet i danske kroner, inkl. dansk moms. Ved erhvervslogin/B2B vil priserne blive oplyst uden dansk moms.
  2. 2. Vores priser opdateres løbende. Det er den gældende pris når du afgiver din bestilling, som du skal betale. Angivne priser, for de enkelte produkter, er eksklusiv evt. leveringsomkostninger.
  3. 3. Bemærk, at der tages forbehold for, at billeder som vises af varer på hjemmesiden kan afvige fra varens egentlige udseende (farve, nuance). Billeder der vises er kun vejledende. Varens egentlige udseende kan afvige fra den illustration, der vises på hjemmesiden.
  4. 4. Der ydes efterfølgende ikke rabat, med tilbagevirkende kraft såfremt en vare falder i pris efter du har lagt din ordre hos DashcamOne.dk.

 
Virksomhedsoplysninger
DashcamOne.dk
En del af OneShopping ApS
Vævervej 16
7490 Aulum
CVR: 35244646
Tlf: 7199 3837
E-mail: info@DashcamOne.dk
Etableringsår: 2012
 
Personoplysninger / Info om Databehandling.

 

 

  1. For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger: Navn, adresse, telefonnummer og e-mail adresse. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig (finde oplysninger om dine tidligere køb og betalingsdata), for at kunne efterkomme dine anmodninger og for at kunne sende dig nyhedsbreve og markedsføring. Vi videregiver ikke dine oplysninger til tredjemand - dog vil videregivelse kunne ske i forbindelse med en omstrukturering eller salg af vores aktivitet. Al behandling og videregivelse af personoplysninger vil ske i overensstemmelse med Persondataloven. Din e-mail samt telefonnummer vil blive elektronisk overført til vores fragtmænd, for at kunne udføre en T&T oplysning, samt afsende notifikationer om leverede ordrer.
  2. Den dataansvarlige er DashcamOne.dk, Vævervej 16, 7490 Aulum, og du kan ved henvendelse hertil få oplysninger om, hvad der er registreret om dig. De registrerede oplysninger opbevares i 5 år i overensstemmelse med bogføringsloven.
  3. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor. Det er kun den dataansvarlige, som har adgang til alle dine oplysninger i vores system.

 
Du kan læse hvordan vi behandler dine data i vores privatlivspolitik.
 
Copyright/Kopiering
Alle billeder og tekster på DashcamOne.dk er produceret af egen fotograf/tekstforfatter og derfor underlagt loven for ophavsret/copyright. Alle kopierede tekster fra DashcamOne.dk vil blive sporet og anses for brud på ophavsret.
Det er ikke tilladt at benytte billeder, tekst eller andet materiale fra DashcamOne.dk uden skriftlig tilladelse fra rettighedshaverne: OneShopping ApS.
Brud på ophavsretten vil medføre erstatningskrav uden varsel.
 
Telefonisk kontakt
Opkald til samt fra DashcamOne.dk kan blive optaget til senere intern brug.
 
Forretningsbetingelser v.01052018

 

Dankort + VISA/Dankort VISA Electron VISA MasterCard ViaBill MobilePay PayPal American Express Discover E-Check